Analyse af "Irene Holm"

Titel

Irene Holm

Forfatter

Herman Bang

Udgivelsesår

1890

Fortællersynsvinkel

Historien er skrevet i 3-persons fortæller fra Irenes synsvinkel.

Genre

Irene Holm er en novelle, da den er kort, omhandler få personer og strækker sig over en kort periode.

Fortællerteknik/ Impressionistiske træk

Herman Bang bruger en speciel fortællerteknik, der er inspireret af impressionismen, for at få dem til at virke virkelige. Hun bruger scenisk fremstilling og en fotografisk nøjagtighed med mange detaljer. Man ser på personerne udefra, hvor man ser hvad de gør, og ikke så meget hvad de tænker. Man følger primært personerne gennem handlinger, så læseren må selv finde ud af motiverne og bevæggrundene, der ligger bag. Det er ligesom en film eller et teater.

Sprog

Sproget er meget formelt og skrevet så man godt kan se at det er en gammel historie. Det er en fløjteton, hvilket betyder at historien er delt op i flere afsnit.

Resume

Irene Holm flytter fra byen ud på landet. Før arbejdede hun ved Det Kongelige Teater, men på landet arbejder hun som lokal danselærer, hvor hun blandt andet underviser børn. Når hun ikke underviser, øver hun sig i dans. Da det bliver forår, skal der være afdansningsbal, og Irene skal optræde. I starten går det rigtig godt, men til sidst falder hun, og alle griner af hende. Hun ender med at forlade byen og flytte et andet sted hen, hvor hun håber på at kunne begynde på en ny.

Personkarakteristik

Irene Holm

Irene er i 40’erne. Hun er lille, tyndslidt, har gigt og har et ansigt som en lille pige. Hun arbejde ved Det Kongelige Teater inde i byen, men hun flytter ud til provinsen, hvor hun bliver lokal danselærer for blandt andet børn. Irene drømmer tit om at arbejde ved Det Kongelig Teater igen. Det var lidt finere og mere prestigefyldt at arbejde ved Det Kongelige Teater end som lokal danselærer.

Miljøkarakteristik

Irenes værelse

Irene bor i et værelse hos smeden. Hendes værelse er hvidkalket og lille. Hun har udsigt over en mark. I værelset er der en kommode, en seng og en stol.

Tema/Budskab

Der er flere temaer i denne novelle, blandt andet drømme, livets gang og at man kan altid starte forfra. Budskabet er at man skal leve i nuet og ikke i fortiden. Man kan ikke leve sit liv gennem det man har gjort. Man bliver nødt til at leve i nuet.

Perspektivering

Man kan perspektivere Irene Holm til Den sidste balkjole. I begge historier drømmer hovedpersonen om noget uopnåeligt. De bliver ældre og ældre, og til sidst bliver de for gamle til at kunne forfølge deres drøm. De har begge forspildt deres ungdom.