Grooveskema og formskema til "No woman no cry"

Analyse af "Irene Holm"

Titel

Irene Holm

Forfatter

Herman Bang

Udgivelsesår

1890

Fortællersynsvinkel

Historien er skrevet i 3-persons fortæller fra Irenes synsvinkel.

Genre

Irene Holm er en novelle, da den er kort, omhandler få personer og strækker sig over en kort periode.

Fortællerteknik/ Impressionistiske træk

Herman Bang bruger en speciel fortællerteknik, der er inspireret af impressionismen, for at få dem til at virke virkelige. Hun bruger scenisk fremstilling og en fotografisk nøjagtighed med mange detaljer. Man ser på personerne udefra, hvor man ser hvad de gør, og ikke så meget hvad de tænker. Man følger primært personerne gennem handlinger, så læseren må selv finde ud af motiverne og bevæggrundene, der ligger bag. Det er ligesom en film eller et teater.

Sprog

Sproget er meget formelt og skrevet så man godt kan se at det er en gammel historie. Det er en fløjteton, hvilket betyder at historien er delt op i flere afsnit.

Resume

Irene Holm flytter fra byen ud på landet. Før arbejdede hun ved Det Kongelige Teater, men på landet arbejder hun som lokal danselærer, hvor hun blandt andet underviser børn. Når hun ikke underviser, øver hun sig i dans. Da det bliver forår, skal der være afdansningsbal, og Irene skal optræde. I starten går det rigtig godt, men til sidst falder hun, og alle griner af hende. Hun ender med at forlade byen og flytte et andet sted hen, hvor hun håber på at kunne begynde på en ny.

Personkarakteristik

Irene Holm

Irene er i 40’erne. Hun er lille, tyndslidt, har gigt og har et ansigt som en lille pige. Hun arbejde ved Det Kongelige Teater inde i byen, men hun flytter ud til provinsen, hvor hun bliver lokal danselærer for blandt andet børn. Irene drømmer tit om at arbejde ved Det Kongelig Teater igen. Det var lidt finere og mere prestigefyldt at arbejde ved Det Kongelige Teater end som lokal danselærer.

Miljøkarakteristik

Irenes værelse

Irene bor i et værelse hos smeden. Hendes værelse er hvidkalket og lille. Hun har udsigt over en mark. I værelset er der en kommode, en seng og en stol.

Tema/Budskab

Der er flere temaer i denne novelle, blandt andet drømme, livets gang og at man kan altid starte forfra. Budskabet er at man skal leve i nuet og ikke i fortiden. Man kan ikke leve sit liv gennem det man har gjort. Man bliver nødt til at leve i nuet.

Perspektivering

Man kan perspektivere Irene Holm til Den sidste balkjole. I begge historier drømmer hovedpersonen om noget uopnåeligt. De bliver ældre og ældre, og til sidst bliver de for gamle til at kunne forfølge deres drøm. De har begge forspildt deres ungdom.

Analyse af "Den sidste balkjole"

Titel

Den sidste balkjole

Forfatter

Herman Bang. Herman Bang blev født i 1857 og døde i 1912. Han var en dansk journalist, forfatter og kritiker.

Udgivelsesår

1887

Synsvinkel

Historien er fortalt i 3-persons fortæller

Genre

Historien er en novelle, da den er kort, og foregår over kort tid. Til gengæld indeholder den nogle flashbacks, der fortæller om fortiden. En novelle har ofte et enstrenget handlingsforløb, og handler en få personer, hvilket også er tilfældet i denne historie.

Resumé

Historien handler om en mor og hendes to døtre. De venter på at der igen skal komme et bal i deres landsby. Sammen syr de en balkjole, der ligger klar til Antonie, men årene  går, og der kommer ikke noget bal. En sommer besøger de to døtre, Emma og Antonie, fru Wiberg på præstegården, der er rigtig glad, fordi hendes søn, Otto, er blevet forlovet. På vejen hjem begynder Emma at græde og fortæller Antonie, at de ikke skal fortælle nyheden til deres mor. Emma og Otto har haft et slags forhold til hinanden, men da Otto bliver gift med konsulens datter, er alt håb ude for at Emma nogensinde bliver gift. Antonie forstår det ikke. Efter den episode drejer alt sig kun om Antonie og ballet. Årene går, og en dag kommer doktorfruen på besøg, og Antonie venter på en invitation. Lige før hun går, bliver Antonie inviteret, men ikke som gæst, men som anstandsdame. Der går det op for Antonie, at tiden er løbet fra hende. Hun går ind i værelset, hvor kjolen ligger på sengen, og begynder at græde, fordi hun har spildt sin ungdom.

Personkarakteristik

Emma

I den her historie er Emma 34 år. Hun har ikke nogen mand, så hun er en pebermø. Hun har haft et slags forhold til præstesønnen Otto, men da Otto bliver gift med konsulens datter, er alt håb ude for Emma.

I 1800-tallet skulle man være gift før man blev 30, ellers var man en såkaldt pebermø. Kvinderne arbejdede ikke selv, og de skulle have en mand til at forsørge dem.

Antonie

I denne historie er Antonie 30 år og er lillesøster til Emma. Hun er 30 år, så for hende er det sidste chance for at finde en mand. Selv da hun er 30 år, bliver hun beskrevet som ”den lille”.

Miljø

Novellen foregår i Danmark ude på landet. Der er en masse marker og en mølle, og det lyder som et hyggeligt og idyllisk sted.

Kvindesyn

I 1800-tallet så man meget ned på kvinder. Man mente ikke at de kunne noget. De kunne næsten ikke få nogle jobs, og de få jobs de rent faktisk kunne få, krævede ikke særlig meget, for mere troede man ikke at de kunne.

Kvinder skulle bare passe hjemmet og se yndige og fine ud. Det var deres rolle. De gjorde det der blev forventet af dem, og det som samfundet forventede af dem. De fleste kvinder fandt sig i det, og gjorde ikke noget for at forhindre det.

Det er meget modsat, af sådan som det er i dag. I dag ville kvinder ikke finde sig at blive undertrykt og behandlet på den måde. Kvinder og mænd er i dag næsten ligestillede, men det er stadig oftest mændene der tjener flest penge og får de højest placerede stillinger.

Miljø/arv

I den her historie ser man at det er arven der betyder noget. Det er på grund af arven, at Emma ikke bliver gift med Otto.

Virkemidler

Historien starter in medias res. 

Sprog

Herman Bangs skrivestil er impressionistisk, det vil sige at hans tekster har meget fokus på detaljerne og er meget beskrivende. Han havde ofte fokus på kvinderne, også kaldet ”De stille eksistenser”, og han var rigtig god til at sætte sig ind i kvindernes tankegang.

Novellen er skrevet i skiftevis nutid og datid og indeholder nogle gang flashbacks.

Tema

Et af temaerne i denne novelle er hvordan samfund og økonomi undertrykker kvinder, og giver dem et afhængighedsforhold af en mand. Uden mand er deres liv praktisk talt ovre.

Budskab

Et af budskaberne i denne tekst er, at man skal gribe chancen mens man har den. Man skal hverken leve i fortiden eller i fremtiden, men i nuet. Desuden skal man slev handle, og ikke bare kigge passivt til. Man må gøre noget, og lade være med at regne med, at alting bare kommer til en.

Den sidste balkjole

Resume:

Den sidste balkjole handler om to søstre, Emma og Antonie. Emma og Antonie er i trediverne, og skulle snart til at finde en mand som kunne forsørge dem, så de ikke ville blive til en pebermø. Emma havde i noget tid været forelsket i Otto, men da hun fandt ud af at han var blevet forlovet med en anden blev hun knust. Efter det, var Emma og Antonies mor kun interesseret i at finde en mand til Antonie, fordi hun var den yngste og det var hende der nu havde den største chance for ikke at blive en pebermø.

Antonie havde syet en kjole til sig selv, fordi hun skulle til bal, og der havde hun måske en chance for at finde en mand. Hun undrede sig lidt over hvorfor hun ikke var blevet inviteret.
Hun havde glædet sig rigtig meget, men da hun kom derhen fik hun af vide at hun alle de ting hun ikke måtte, og en af den var at danse. Hun var blevet for gammel til det.
Antonie blev skuffet. I stedet skulle hun hele aftenen bare sidde og se på.  

Personkarakteristik:
Emma: Emma er 34 år, og storesøster til Antonie.
Antonie: Antonie er 30 år, og lillesøster til Emma.

Kvindesyn: 
Den gang måtte kvinderne ikke gøre noget. Det var mændene der skulle arbejde og tjene pengene til familien, og det var kvinderne der skulle være hjemme og tage sig af huset og børnene. Hvis man på et tidspunkt fik gæster på besøg skulle kvinderne også bare sidde og se fine ud. Derfor var det utrolig vigtig for en kvinde at finde en mand.

Miljø:
Noget af novellen foregår ude på landet, men nogle få naboer. De har en stor have med en masse træer, blomster og bede. De boede ud til en vej og en masse marker hvor der også var nogen møller.

Komposition:
Novellen er skrevet i in medias res. Den er skrevet i både nutid og datid. Der er også nogen gange hvor de beskriver de tidlige år i byen. 

Tid/sted:
Historien foregår i slutningen af 1800-tallet. Og den finder sted på en uddød egn, med marker og få huse omkring.

Sprog:
I novellen er sproget meget gammeldags. Det er skrevet delvist i nutid og delvist i datid.

Tema/Budskab:
Jeg ville nok sige at temaet i novellen var håb om kærlighed.
Budskabet i novellen ville jeg sige er at man skal leve livet inden du bliver for gammel til at gøre de ting du gerne vil.